Vintersikring af din autocamper
Hvis din autocamper ikke skal ud at køre i vinter perioden, er det vigtigt, at du sørger for at vintersikre den inden frosten sætter ind. Det samme skal du gøre, hvis din autocamper står stille i nogle perioder af vinteren.
Alt vand skal tømmes af din autocamper for at undgå frostsprængte rør, vandhaner, vandbeholdere, boilere og spildevandstanke. Husk også at tømme toilet kassetten.
Vi har lavet en lille billedserie for vores modeller, som næsten er generelt for dem alle. Om ikke andet, så gælder det for alle autocampere at de skal tømmes for vand i vinter perioden.
For optimal tømning af vand og gråvand skal din autocamper stå i vatter.
1) Start med at åbne for frostsikringen ved olie- eller gasfyret for at vandet løber ud af boileren (vandbeholderen i fyret).
Det kan også være, at frostsikringen ser ud som denne mode. Her trykkes den røde knap ned for at åbne for tømning af vand fra fyret.
2) Det er VIGTIGT at slukke for vandpumpen på panelet først, før man åbner for alle vandhaner
3 ) Alle vandhaner i autocamperen skal åbnes. Der må IKKE bruges trykluft til at puste vandet ud af hanerne. Rørsystemet kan ikke tåle det høje tryk! Pust evt. en ballon op og sæt på tuden af hanen i stedet for.
4) Vandtanken tømmes ved at dreje det sorte håndtag 2 omgange til venstre
På visse vandtanke skal bundproppen i tanken tages op, da der ikke er det sorte håndtag på tanken til at dreje på.
På andre autocampere skal man dreje det grønne håndtag, som typisk sidder ved siden af vandtanken
5) Spildevandstanken skal også tømmes for vand. Det kan være lidt forskelligt, hvor man finder håndtag til tømning. Der er mange modeller og på de fleste sidder håndtaget udenfor.
På det viste billede drejes håndtaget for åbning af tømning af spildevand.
Her er et eksempel på et håndtag, der sidder under bilen for åbning af spildevand.
På nogle modeller er der også elektrisk tømning af spildevandstanken. Ofte sidder knappen i rummet ved toiletkassetten.
HUSK også at tømme toilet kassetten.